City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

COWI inviterer til gå-hjem-møde om Oslo-studiet d. 11. juni 2019

Billede til blogindlæg

COWI har fornøjelsen af at invitere til en spændende eftermiddag med resultaterne fra Oslo-studiet om fremtidens transport og efterfølgende paneldebat den 11. juni kl. 14.30-16.30 i Lyngby.

Interesserer du dig for fremtidens transport i byer, mobilitet, trafikmodeller, MaaS, kollektiv trafik, selvkørende biler, infrastruktur, CO2-udledning og byens rum? Så kig forbi til en rigtig
godbid af et gå-hjem-møde på en dejlig sommerdag i Lyngby.

Vi præsenterer Oslostudiet – How autonomous cars may change transport in cities – hvor vi har set ind i en fremtid med fuld indfasning af autonome køretøjer. Konsekvenser for byplanlægningen, trafikanterne og for vejinfrastrukturen er konkret beregnet for Oslo-regionen.

Se hele invitationen hér!

HUSK:
Tilmelding til Malene Bang-Lützen på mlbg@cowi.com inden den 6. juni.

HVORNÅR:
Tirsdag den 11. juni 2019,
kl. 14.30-16.30 på Parallelvej 2
i Kongens Lyngby


Skriv en kommentar

Mere trafiksikkerhed i Norge med hjælp fra Danmark

IMG_0871

Arbejdet med opsætning af støjskærm pågår bagved autoværnet. Trafikken kører dobbeltrettet i sydgående spor imens autoværn i vestsiden opsættes.

Der er rivende udvikling i den norske transportsektor og den norske stat har planer om flere hundrede kilometer nye motorveje. Det statslige selskab der står for dette arbejde – Nye Veier – har målsætning om at finde mere effektive løsninger til anlæg af disse veje i det kuperede norske landskab.

COWI er et af fem firmaer, der har haft en rammeaftale med Nye Veier om trafiksikkerhedsrevision og risikovurderinger. Under rammeaftalen har vi lavet trafiksikkerhedsrevision af den ca. 20 km lange vej mellem Trondheim og Værnes lufthavn, som skal opgraderes til en motorvej. En anden opgave var en vurdering af konsekvenserne, hvis det norske Storting vælger at tillade hastighedsgrænser på 120 km/t på de norske motorveje i stedet for den nuværende grænse på 110 km/t. Ved et litteraturstudium bl.a. baseret på erfaringerne fra 130 km/t på motorveje i Danmark og 120 km/t i Sverige er det beregnet hvor stor en stigning i antal personskadeulykker dette ville kunne føre til samt hvad der skal til for at minimere disse konsekvenser. En stor del af opgaverne er udført af danske trafiksikkerhedsrevisorer, da COWI Norge kun har få uddannede revisorer. Læs resten


Skriv en kommentar

Perspektiver for citylogistik i København

DelopgaveB_1_fig_1_GDC0010716COWI har netop gennemført en analyse af mulighederne for at indføre citylogistikkonceptet i København som vej til en mere grøn og effektiv varetransport. Erfaringer fra de danske Regioner og fra svenske kommuner viser nemlig, at etablering af et centralt logistikcenter sammen med optimerede vareindkøb rummer betydelige potentialer.

Københavns Kommune er i sig selv en storindkøber af varer. Varerne modtages fra mange forskellige leverandører, og et stort antal transportører står for transporterne. Med citylogistikkonceptet kan disse indkøbte varer distribueres via et nærliggende citylogistikcenter til kommunens mange institutioner rundt om i byen. Fordelene med denne logistikløsning er, at distributionen til institutionerne kan optimeres, og leverancerne kan ske med grønne (f.eks. elektriske) og mindre varebiler. Det giver alt i alt mindre miljøbelastning, mindre trafik og færre store og tunge lastbiler i byen. Læs resten


Skriv en kommentar

Har du overblik over den fremtidige trafik på kommunens veje?

BelastningskortEn trafikmodel hjælper dig med at få svar på dette og andre trafikspørgsmål.

Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang med en række infrastruktur- og byudviklingsprojekter, som vil påvirke trafikken i kommunen markant. Udover anlæg af Letbanen i Rings 3 og Firskovvejs forlængelse, er der en række byudviklingsprojekter – f.eks. ved Kanalvej, DTU, Dyrehavegårds Jorder og området ved Firskovvej -som medfører væsentlige ændringer af trafikken. Med mange forskellige aktiviteter kan det være vanskeligt at få et overblik over fremtidige trafikstrømme på kommunens veje. Et af de beslutningsstøtteværktøjer, kommunen anvender i forbindelse med konsekvensvurdering af projekterne er en ny trafikmodel, som er opbygget af COWI. Læs resten


Skriv en kommentar

Lette trafikanter skaber 2/3 af omsætningen på Frederiksbergs handelsstrøg

IMG_3502

Så klare var resultaterne fra COWIs interview i september 2018 af over 1.000 besøgende på Frederiksberg Kommunes handelsstrøg. Her står cyklister og fodgængere hver for ca. en tredjedel af omsætningen, mens bilister står for ca. 25 procent og kollektiv rejsende for de sidste ca. 10 procent.

Cyklister og fodgængere køber i gennemsnit pr. tur for lidt mindre end en bilist. Til gengæld kommer de lette trafikanter oftere og udgør ca. 75 procent af alle besøgende. Med øgede åbningstider og ændrede indkøbsvaner mod flere mindre indkøb i stedet for få store samlede indkøb, sætter det endnu mere fokus på cyklister og fodgængere.

En måde at fortælle det på er, at arealet til én p-plads til en bil giver en omsætning på ca. 600 kr. pr besøg, mens det samme areal med plads til 6 cykler kan give en omsætning på ca. 2.100 kr.

Samtidig med interviewanalysen så COWI på byrummenes fysiske udtryk, gennemførte fokusgruppeinterview med erhvervsdrivende og holdt workshop med kommunens forvaltning. Samlet førte analyserne til et sæt anbefalinger om initiativer til at forbedre især cyklisters forhold på handelsstrøgene.

Se omtale hér.

Se COWIs analyseresultater om transportvaner og detailhandel fra andre byer hér.

For yderligere info, kontakt:

Henrik Grell

Seniorspecialist, Trafik og byplanlægning

hgr@cowi.dk

 


Skriv en kommentar

Mangler du overblik over trafikanternes færden på byens pladser?

dokk1

I mange byer findes pladser, hvor mange trafikanter passerer eller opholder sig i et indviklet net af ruter. Det kan være vanskeligt at få et overblik over hvad der egentlig foregår, og at få isoleret de handlinger som af den ene eller anden grund findes uhensigtsmæssige. Vores værktøj Data From Sky vil i de fleste tilfælde kunne afdække, sortere og analysere alle bevægelser i et større område. Det kan derved give trafik- eller byplanlæggeren er rigtig godt udgangspunkt for at beslutte eventuelle tilretninger.

Figuren viser et område foran Dokk1 i Aarhus hvor vi har hjulpet Aarhus Kommune med at få overblik over cyklist- og fodgængerstrømme (grøn). Som figuren viser er der rigtig mange ruter igennem det analyserede område over en to timers periode. Læs resten


Skriv en kommentar

COWI inviterer til inspirationsmøde om “Smart Trafikledelse – der virker”

inspirationsmøde_cowi_trafik og signalanlæg

COWI har fornøjelsen af at invitere til inspirationsmøder, hvor vi landet over drøfter smart trafikledelse – der virker!
Se invitationen her.

  • Arbejder du hos en vejmyndighed, og har du hørt, at ”smart trafik”, selvkørende biler og Artificial Intelligence kommer til at løse alle trængselsproblemer på vejene lige om lidt?
  • Er du lidt skeptisk overfor påstanden, eller vil du gerne vide mere om, hvorvidt det rent faktisk lader sig gøre?
  • Kunne du tænke dig en bedre indsigt i, hvordan trafiksignalanlæg i de kommende år kan bringes til at spille en endnu mere  central rolle i trafikafviklingen?

Så kom til inspirationsmøde hos COWI om smart trafikledelse – med fokus på signalanlæg. Her kan du møde ligesindede og høre om de betydelige forandringer, de danske trafiksignaler står overfor – og også, om signalerne vokser ind i himmelen, eller om der måske skal mere til.

TILMELDING
Send en mail til jts@cowi.com med angivelse af, hvor du ønsker at deltage. Tilmeldingsfristen er d. 20. februar 2019. Læs resten