City Creators

A COWI blog about Urban Development


Flere børnefamilier i København

image1

Billede: Udvikling i antal boliger opgjort på type

Frem mod 2030 ventes der at blive behov for yderligere godt 11.000 etageboliger i Københavns Kommune. Samtidig ventes der et ekstra behov for rækkehuse på godt 2.200 boliger, mens der bliver mindre efterspørgsel efter parcelhuse på ca. 1.300 boliger. I perioden efter 2030 ventes efterspørgslen efter etageboliger imidlertid at falde så der i 2045 er behov for knap 9.000 færre etageboliger end i 2030 i Københavns Kommune.

At boligbehovet ventes at falde mens befolkningen ventes at stige, skyldes ændrede husstandssammensætninger, hvor tendensen går mod at man i mindre grad bor alene. Dette har naturligvis også indflydelse på hvordan der bygges fremadrettet.

Ses der på boligforbrug i historisk, så var der i årene 2010-2019 en stigning på ca. 2.000 parcel- og rækkehuse i Københavns Kommune, mens den mest markante stigning i boliger var i etageboliger, som der kom godt 22.000 flere af.

Læs resten


Grøn omstilling af transportsektoren forudsætter mange flere elbiler – men hvad skal der til lokalt før det sker?

image1

I dag bidrager vejtransporten med godt 1/3 af de samlede CO₂-udledninger (fra “ikke-kvotesektoren”), heraf er personbilernes andel ca. 1/5. Om blot 10 år skal det samlede danske CO₂-udslip være nedbragt med 70% i forhold til i dag – det svarer omtrent til en halvering! For at nå disse mål er elbilerne uomgængelige.

Elbilerne bidrager ikke blot til at nå CO₂-målsætningerne. Det overses ofte, at elbilerne tillige bidrager til markante forbedringer af det lokale bymiljø gennem mindre støj og slet ingen lokal luftforurening.

Realiteterne i dag er imidlertid, at elbilsalget ligger på sølle 5% og andelen af den samlede bilpark blot er 0,5%. En hurtig, omfattende indfasning af elbilerne i Danmark er derfor bydende nødvendig. Spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk, hvilke konkrete barrierer vi står overfor og hvordan vi i praksis overkommer dem? Læs resten


Skriv en kommentar

Liberaliseret Planlov baner vejen for boksbutikker

Aflastningsområder 2017-2020. COWI, 2020

Nye og udvidede aflastningsområder (både planlagte og underovervejelse) fra 2017-2020. Kilde: COWI, 2020

Ny opgørelse fra COWI viser, at landets 98 kommuner har været flittige til at udnytte lovændring til at udlægge arealer til butikker uden for bymidterne. I alt har de 40 nye aflastningsområder et samlet arealudlæg på ca. 660.000 m². Dermed er der lagt op til øget konkurrence om kunderne.

[Læsetid: 2 min.]

En gennemgang af planer og butiksprojekter i landets 98 kommuner viser, at kommunerne siden ikrafttrædelsen af den ændrede Planlov i sommeren 2017 har udlagt store arealer til detailhandel i såkaldte ‘aflastningsområder’. I alt er der planer eller ønske om at udlægge ca. 660.000 m² butiksareal fordelt på knap 40 aflastningsområder uden for bymidterne. Det svarer til arealet af alt detailhandel i Aalborg – og lidt til.

De sjællandske kommuner tegner sig for lidt over halvdelen af det samlede udlagte areal, skarpt efterfulgt at de jyske kommuner. Også på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm er der konkrete planer. Flere kæder har meldt ud, at de ønsker at ekspandere kraftigt med nye boksbutikker og varehuse, og med udlæggene ønsker kommunerne at give plads til den del af detailhandlen, der er i vækst.

Størrelsen af de enkelte udlæg spænder fra et par tusinde kvadratmeter målrettet nogle få butiksprojekter til store udlæg, der muliggør nye handelsområder med regional tiltrækningskraft. Planloven stiller krav om at et aflastningsområdes størrelse skal være afstemt med bystørrelsen. Derfor findes størstedelen af de mindre udlæg i jyske provinsbyer, mens de største udlæg findes i Hovedstadsområdet, hvor kundegrundlaget er størst.

Hovedparten af de udlagte kvadratmeter er reserveret til udvalgsvarebutikker. Opgørelsen viser, at selv om det har været hensigten med lovændringen at muliggøre store udvalgsvarebutikker, så vil der i omkring hvert fjerde af områderne være mulighed for at etablere en eller flere store dagligvarebutikker som f.eks. discountbutikker eller supermarkeder.

Øget konkurrence mellem kommunerne
Aflastningsområderne er Læs resten


Skriv en kommentar

Invitation til Gå hjem-møder om statens støtteordning til multifunktionelle jordfordelinger

heltzen-enge

Da danske kommuner i øjeblikket har stort fokus på muligheden for at få del i de midler til multifunktionelle jordfordelinger, som staten har afsat på finansloven for 2020, inviterer COWI hermed til Gå hjem-møder.

COWI har stor erfaring med udviklingen af det åbne land og den vigtige interessentinddragelse, når løsningerne skal tilgodese mange forskelligartede behov.

I samarbejde med SEGES inviterer vi derfor kommuner og forsyningsvirksomheder til Gå hjem-møder, der gennem indlæg og dialog har fokus på:
Læs resten


Skriv en kommentar

Puljen til kollektiv trafik i yderområder

citycreators_busstop_01

Den 5. november blev rapporten om kollektiv trafik i yderområder offentliggjort og i den forbindelse skrev transportminister Benny Engelbrecht på sin Facebook-profil: “Jeg mener, at alle danskere fortjener gode transportmuligheder – og det gælder både i byer og landdistrikter. Desværre hører jeg ofte fra borgere, at de oplever, at den kollektive trafik bliver forringet. Det er en udvikling vi må og skal vende ved simpelthen at gøre tingene bedre.

Rapporten er udarbejdet af COWI og er dels en analyse af den kollektive trafik i yderområderne, dels en evaluering af puljen til fremme af kollektiv trafik i yderområder, der blev lanceret med trafikaftalen i 2012. 91 projektet har fået støtte fra puljen; heraf var ca. halvdelen afsluttede, da evalueringen blev gennemført i efteråret 2018. Der foreligger således et omfattende materiale om de erfaringer, der er gjort med de konkrete projekter.

Efterspørgslen efter traditionel kollektiv transport i yderområder er for nedadgående, og det er derfor vanskeligt at opretholde en betjening af en høj standard. Det skyldes både den demografiske udvikling og at familiernes bilrådighed har mindsket behovet for konventionel kollektiv transport.

Det billede, der tegner sig for den kollektive trafik i de tyndere befolkede områder er, at den konventionelle betjening med busser i stigende grad er målrettet skoleelever og elever til ungdomsuddannelser. Hertil suppleres med Flextur, som overvejende varetager en opgave med at betjene ældre borgere.
Læs resten


Skriv en kommentar

Turister understøtter byernes butiksliv – men hvor meget betyder det reelt?

turist_handel

Byer der besøges af mange turister har både flere butikker og et mere varieret butiksliv end de ville have, hvis det alene var de lokale indbyggere, der skulle understøtte handelslivet. Ud over øget beskæftigelse inden for handelslivet betyder turisternes forbrug således, at lokalområdet og dets beboere kan få glæde af et udvidet butiksudbud.

COWI laver analyser af detailhandelen over hele landet og kan blandt andet kortlægge, hvor stor betydning turisternes omsætning har for handelslivet i de enkelte byer og for kommunen samlet set. Som eksempel viste COWIs detailhandelsanalyse på Bornholm, at turismen bidrager med ca. 350 mio. kr. hvilket svarer til knap 20 % af den samlede omsætning inden for detailhandlen. Læs resten


Skriv en kommentar

Klar til den nye planlov?

Pic_Den nye planlov

Den nye planlov trådte i kraft 15. juni 2017. Den giver kommunerne øget råderum i deres fysiske planlægning, men også et større ansvar for at balancere forskellige hensyn.

Vækst og udvikling er blevet en del af formålsparagraffen. Det betyder, at vækst og udvikling skal være tydelige elementer i den afvejning af interesser, som kommunernes planlægning skal understøtte. COWI har lavet en kort folder, hvor vi giver en kort indføring i de vigtigste nye muligheder og krav.

Læs folderen her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Læs resten


Skriv en kommentar

Udvikling af strandene langs den danske Riviera

Badehuse i Tisvilde 036

I COWIs byudviklingsteam har vi sammen med Visit Nordsjælland, 4 Nordsjællanske kommuner og Naturstyrelsen igangsat projektet “Strandene langs den danske Riviera”. Formålet med projektet er at fremme den lokale turisme samt øge mulighederne for vækst og udvikling af det lokale erhvervsliv og af lokalsamfundene langs Nordkysten på Sjælland.

Kyststrækningen er i dag kendetegnet ved et stigende aktivitetsniveau, der både skaber et vækstpotentiale, men også et pres på natur og faciliteter samt konflikter mellem forskellige interessenter. Projektet skal udvikle og teste en metode for bred lokal inddragelse for at skabe fælles viden og forståelse for kystens muligheder og begrænsninger som udgangspunkt for en handlingsorienteret strategi for Nordkystens udvikling.  Læs resten


Skriv en kommentar

Byfortætning er det vigtigste greb i fremtidsvision for Kristiansand

gravane-start-up-village

kristiansand2041.no præsenterer COWI det fremtidsbillede for Kristiansand i 2041 som svarer på byens udfordringer.

Oliekrise, ældrebølge, spredt by og en bilglad befolkning var stikord som COWI og tre andre teams blev præsenteret for i november ved opstart på opgaven at tegne et fremtidsbillede af Kristiansand i 2041.

Fortætning blev et af de vigtigste svar på opgaven. Det er med til at skabe en vækst for erhvervsliv, det skaber en mere levende by og behovet for mobilitet kan ske meget mere bæredygtigt.

En ny start up village i det sydvestlige hjørne af Kristiansand med et mix af universitet, nye virksomheder og boliger skal spille sammen med det kulturliv der allerede er i dag, men som ikke hænger sammen med byens centrum. Der skal skabes formelle og uformelle mødepladser gennem hybride rum, fælles madhal og kontorfællesskaber.

Transport i Kristiansand vil centralt i byen hovedbyen Kristiansand men også i de mindre bydelscentre ske som aktiv transport – til fods og på cykel. Det er vigtigt i den fremtid vi forventer med selvkørende biler. De selvkørende biler løser mange af problemstillingerne med den spredte by. Af hensyn til både sundhed og byliv er det imidlertid vigtigt at byen ikke bliver en død by hvor ingen bevæger sig ved egen kraft.

Selvkørende biler er på alles læber. COWI har et særligt fokus på dette både i Norge og i Danmark både i forhold til byplanlægning, mobilitet og transport. Kristiansand vil således danne rammen om et inspirationsmøde 16. marts arrangeret af Kristiansand Kommune, COWI og Acondo. Her vil det blandt andet bliver muligt at få en prøvetur i en selvkørende bus.

Fremtidsbilledet af Kristiansand er udviklet som en del af et parallelopdrag som blev præsenteret for bystyre og offentligheden onsdag eftermiddag. COWIs svar på opgaven ses på www.kristiansand2041.no.

Læs resten


Skriv en kommentar

Fra alle os på City Creators til alle jer: Tak for i år!

2017_blog

journalismfund.eu

Det har været fornøjeligt at bringe mange spændende nyheder om byudviklingen videre til alle jer. Vi kan med stolthed berette om, at flere milepæle er blevet nået i 2016. Traditionen tro gøres der årligt status her på redaktionen i City Creators.

I 2016 blev der publiceret ca. 1 indlæg om ugen, og bloggen havde knap 7.500 besøgende, der hver klikkede et par gange på siderne. Det svarer til, at der hver eneste dag blev foretaget ca. 40 klik på City Creators. Det skal ses i sammenhæng med den betydelige effekt, City Creators har haft  på de sociale medier, særligt LinkedIn. Knap 3.000 gange er indlæg blevet delt direkte fra bloggen og via LinkedIn – det svarer til, at hvert indlæg bliver delt af ca. 65 forskellige personer via LinkedIn.  City Creators er tilsyneladende så interessant at følge, at ca. 230 personer nu gerne vil modtage en email, når der sker nyt på bloggen.

Det er således med stolthed, at vi kan præsentere City Creators som et betydningsfuldt medie om byudvikling, der bliver set af rigtig mange personer. Vi vil naturligvis meget gerne høre jeres meninger, forslag til forbedringer mv. Skriv endelig til os! Læs resten