City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

‘Mit praktikophold hos COWI’

DSC_0265

På Aalborg Universitet er det muligt at vælge at bruge 9. semester på et virksomhedspraktik-ophold. Det var mit store ønske at komme ud at afprøve og udvikle mine faglige kompetencer, og jeg var meget glad for at det lykkes at få en plads hos COWI i Aalborg, i afdelingen for By- og trafikplanlægning.

Jeg læser Urban Planning and Management (Byplanlægning) og har en særlig interesse inden for planlægningsjura samt udviklings- og lokalplanlægning. Sammen med mine nye kollegaer blev jeg enig i at arbejde med turismeplanlægning – ud fra en undersøgelse af, hvordan turismeplanlægning foregår, herunder sammenhængen med plansystemet og den offentlige debat om turismeudvikling både blandt politikkere, turismeindustrien samt planlægningsfaglige. Det er nemlig meget interessant at turismeplanlægning er en stærk sektor med mange indsatsområder, herunder kun én møntet mod fysisk planlægning, men ikke som en egentlig del af plansystemet. På den anden side skal kommuneplaner og efterfølgende lokalplaner behandle turisme, så dette for så vidt parallelforløb var jeg interesseret i at undersøge nærmere.

Studiet kræver, at vi arbejder på engelsk på kandidatdelen, så du kan herunder på engelsk læse mere om mine undersøgelser omkring turismeplanlægning og erfaringer med praktikopholdet generelt. Læs resten


Skriv en kommentar

Inspirationsmøde om planlovens bestemmelser om beskyttelse af produktionsvirksomheder

Aalborg Havnefront 2009

Vi afholder tre møder i henholdsvis Lyngby d. 17 april, Aalborg d. 19. april og Odense d. 17. maj. Møderne afholdes fra kl. 15.00 til 17.00.

Den nye planlov giver kommunerne øget råderum i deres fysiske planlægning, men også et større ansvar for at balancere forskellige hensyn.

Vækst og udvikling er blevet en del af formålsparagraffen, og det betyder, at disse skal være tydelige elementer i den afvejning af interesser, som kommunernes planlægning skal understøtte.

Det giver kommunerne mulighed for i deres planlægning at tage større hensyn til og beskytte produktionsvirksomheder mod skærpede krav om støj, støv, lugt og anden luftforurening som følge af ændret arealanvendelse. Endvidere indeholder planloven en ny dansk planlægningsmodel, der under opfyldelse af en række betingelser muliggør planlægning for nye boliger på centralt beliggende varigt støjbelastede arealer, såkaldte transformationsområder. Reglerne udgør således en række nye værktøjer, som kommunerne kan og i visse tilfælde skal gøre brug af i kommune- og lokalplanlægningen. Det bliver derfor endnu vigtigere, at der er fokus på at styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører, når vi udvikler vore byer.

Intentionen med møderne er at samle centrale offentlige og private aktører til debat på baggrund af korte indlæg fra Erhvervsstyrelsen, COWI, en kommune og en lokal produktionsvirksomhed.

Program for møderne i Lyngby og Aalborg, med oplysninger om tilmelding findes hér: Program-Lyngby / Program-Aalborg

Endeligt program for mødet i Odense følger senere.

 

Ønsker du at vide mere?

Anders Richelsen, sektionsleder

ari@cowi.dk
+45 56401427

Henrik Søe Lysgaard, senior projektleder

hsly@cowi.dk
+45 56407613