City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Flaskepost fra Rotterdam: Om diversitet, anvendt forskning og innovationsledelse

20180717_161942

Gennem det meste af 2018 er COWIs erhvervs ph.d., Kristian Løbner, udsendt til et af Europas førende forskerteams inden for innovation af forretningsmodeller. Denne beretning handler om livet i Rotterdam, forskning i forretningsmodeller og innovationsledelse i etablerede virksomheder.

Rotterdam – et arnested for innovation
Med 17 mio. mennesker på et areal, der stort set svarer til Danmark, er Holland et af de mest befolkningstætte lande i verden. Rotterdam, hvor jeg bor for tiden, er både klassisk hollandsk og markant anderledes på samme tid. På den ene side er byen en af de grønneste i Europa med mange (og store) bynære og rekreative områder, hvor møller, kanaler og cyklister smelter sammen. På den anden side har landets største koncentration af arkitekter sat sit umiskendelige præg på byens imponerende skyline, hvor de mere end 160 nationaliteter lever side om side. Med en af verdens største havne har Rotterdam i århundreder været begunstiget af et konstant og stort indtag af ny viden, nye markeder og nye måder at gøre tingene på. Ovenstående kombination sætter desuden rammerne for et af verdens førende universiteter inden for økonomi, forretningsudvikling og ledelse – og som nysgerrig ph.d. og byplanlægger er det utroligt spændende at være her!

Rotterdam School of Management, Center for Business Innovation
Siden maj 2018 har jeg delt kontor med Kevin Heij og Rick Hollen, der sammen med Henk Volberda har udviklet Erasmus Center for Business Innovation. Vi huserer på 7. sal i The Mandeville Building, som med sine 19 etager og knap 1.000 ansatte udgør et vitalt organ for RSM. Forskningscentret arbejder sammen bl.a. tæt med Port of Rotterdam, regeringen, store internationale virksomheder og en række mindre virksomheder. Arbejdet består bl.a. i at tage temperaturen på innovationsmiljøet, udvikle nye metoder for at booste forretningsudviklingen og i det hele taget at bistå Hollandske virksomheder med at udvikle sin konkurrencedygtighed. Centret understøtter bl.a. hollandske ingeniørvirksomheder i at udvikle nye forretningsmodeller i forbindelse med implementering af ny teknologi. Jeg har nu arbejdet her i 2 måneder, holdt 4 ugers ferie, og her er et par uddrag af, hvad jeg har lavet; Læs resten


2 kommentarer

Ny blog: COWI forsynings- og miljøret

Ny blog om forsynings- og miljøret

Den nye blog handler om forsynings-, miljø- og planret og ejendomsret med fokus på praktisk anvendelse ved infrastruktur-, areal- og ejendomsudviklingsprojekter. På bloggen behandler vi en række af de aktuelle retlige emner, som vi arbejder med i forbindelse med de mange projekter, som COWI er involveret i.

Vi fokuserer på juraens praktiske anvendelse i kombination med de tekniske ydelser, som COWI rådgiver om og leverer, og vores indlæg skrives af COWIs jurister, ofte i samarbejde med kolleger i andre faggrupper. Bloggen er for alle – både kolleger i COWI, samarbejdspartnere, kunder, studerende, politikere og alle andre, der har en interesse i forsynings- og miljøret i Danmark.

Vi vil i den kommende tid lægge indlæg ud på bloggen om bl.a.:

  • Medfinansiering af klimatilpasningsprojekter
  • Ændringer i miljøvurderingsprocessen som følge af den ny miljøvurderingslov
  • Lovliggørende miljøkonsekvensvurderinger

Læs resten


Skriv en kommentar

God byudvikling bygger på tillid mellem aktører

God byudvikling bygger på tillid

Der findes ingen faste definitioner på strategisk byledelse – også selvom det er et meget brugt begreb. Fundamentet for strategisk byledelse er den vision, som byudviklingen skal sigte imod. Det gør det muligt at holde fast i et langt sejt træk, samtidigt med at man har mulighed for at agere agilt. Byudvikling er komplekst, og interessenterne er mange, så der skal tid til. Men muligheden for at udnytte opståede muligheder og markedets bevægelser er også af stor betydning.

Strategisk byledelse bidrager til forståelsen for markedets betydning for at realisere planer for vores byer. Der er lavet mange planer, der ikke har været markedsmæssigt grundlag for, og der har ikke altid været indsigt i og forståelse for, at private investorer og bygherrer også kan bidrage til at skabe de gode byer.

Men der er heldigvis bevægelse: I mange kommuner skaber en dygtig politisk og administrativ ledelse en udvikling, der er baseret på stærke visioner og tværfaglighed, herunder viden om samfundsforhold. Men skal strategisk byledelse have den optimale gennemslagskraft, skal der arbejdes på at skabe større tillid mellem de forskellige interessenter og dermed anerkendelse af, hvad den enkelte part kan bidrage med i processen mod bedre byer.

Læs resten af artiklen i Teknik og Miljø fra januar 2017.

Læs resten


Skriv en kommentar

SMART CITY – fra teknik-fascination til værdiskabelse

SMART City_blog

Mange byudviklingsprojekter har smart city-elementer, der bygger på
enkeltstående tekniske løsninger uden større perspektiv. Så hvordan
kan vi gå fra teknik-fascination til værdiskabelse for byerne i praksis?

Der er behov for smart city-elementer i byudviklingen. Alene
kombinationen af befolkningstilvækst og stigningen af antallet
af megabyer giver udfordringer med de livsnødvendige
forsyninger. Fx ventes der i 2050 at være en underforsyning
på 40 % af rent vand til byerne.

Læs hele artiklen i ByplanNyt.

Læs resten


Skriv en kommentar

COWIs nytårskur om byudvikling: Er du klar til den nye planlov?

nyatrskur5

“Er du klar til den nye planlov” var overskriften for COWIs Byudviklings-nytårskur 2017.

Sara Paarup, Kontorchef i Erhvervsstyrelsen, foldede den nye planlovs spændende perspektiver ud for de ca. 90 fremmødte. Og hovedbudskabet var ikke til at tage fejl af: Vi skal nu lære at agere i en ny rollefordeling på planområdet, hvor kommunerne får en række nye muligheder, men også et større ansvar.

I dialogen med de fremmødte planchefer, rådgivere mv. tilkendegav flere, at de så den kommende planlov være mest interessant for de områder i Danmark, som ikke er forundt den vækst, som vi fx. ser i Aarhus, Aalborg og store dele af Hovedstadsområdet.

Giulia Maci, Director for Urbego Copenhagen, slog i sit oplæg på, at der skal mere end en lovændring til for at frembringe den nødvendige redefinition af den moderne planlægning: Her var nøglebegrebet involverende planlægning: Da ny teknologi allerede disrupter vores etablerede bymæssige systemer, må alle aktører i spil for at skabe innovationen. Hun brugte Dick Fosburys revolutionerende brug af flop-springet ved OL-højdespringskonkurrencen i 1960, som et eksempel på, at vi skal turde tænke helt ud af boksen for at effektivt at imødekomme byernes kommende udfordringer.

Nytårskuren blev holdt den 26. januar 2017 i BLOXHUB i København, og derfor gav – formand for BLOXHUB og CEO for COWI – Lars-Peter Søbye en levende indføring i BLOXHUB, der skal være samlingssted for bæredygtig byudvikling gennem innovation til glæde for mennesker, miljøet, jobs og eksport. Læs resten


Skriv en kommentar

Fra alle os på City Creators til alle jer: Tak for i år!

2017_blog

journalismfund.eu

Det har været fornøjeligt at bringe mange spændende nyheder om byudviklingen videre til alle jer. Vi kan med stolthed berette om, at flere milepæle er blevet nået i 2016. Traditionen tro gøres der årligt status her på redaktionen i City Creators.

I 2016 blev der publiceret ca. 1 indlæg om ugen, og bloggen havde knap 7.500 besøgende, der hver klikkede et par gange på siderne. Det svarer til, at der hver eneste dag blev foretaget ca. 40 klik på City Creators. Det skal ses i sammenhæng med den betydelige effekt, City Creators har haft  på de sociale medier, særligt LinkedIn. Knap 3.000 gange er indlæg blevet delt direkte fra bloggen og via LinkedIn – det svarer til, at hvert indlæg bliver delt af ca. 65 forskellige personer via LinkedIn.  City Creators er tilsyneladende så interessant at følge, at ca. 230 personer nu gerne vil modtage en email, når der sker nyt på bloggen.

Det er således med stolthed, at vi kan præsentere City Creators som et betydningsfuldt medie om byudvikling, der bliver set af rigtig mange personer. Vi vil naturligvis meget gerne høre jeres meninger, forslag til forbedringer mv. Skriv endelig til os! Læs resten