City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Ny højvandssluse stormflodssikrer Frederiksværk

Visualisering_Panorama10_lukket_dark_lowres

Stormfloden Bodil oversvømmede store dele af Frederiksværk i 2013. Det havde store økonomiske konsekvenser for både byens borgere og virksomheder.

Derfor udbød Halsnæs Kommune totalrådgivningsopgaven til en højvandssluse, der som et led i den samlede sikring af byen skal forhindre en gentagelse af oversvømmelserne. Slusen er placeret i Arresø Kanal, hvor kanalen løber ud i Roskilde Fjord og forhindrer oversvømmelse i Frederiksværk med en port, der lukker ved højvande. Slusen blev for alvor testet allerede inden den officielle åbning og hele byen kunne ånde lettet op, da den bestod og holdt vandet ude.

Formålet med anlægget er at sikre borgere og virksomheder mod ekstremt højvande i Roskilde Fjord og forprojektet blev igangsat i 2015. COWI begyndte detailprojekteringen i oktober 2016 med udbud i marts 2017.

“Projektet har involveret rigtig mange discipliner”, oplyser COWIs Projektleder Marianne Ostenfeld og opremser geoteknikere, landinspektører, miljøingeniører, bygningsingeniører samt el- og spildevandsingeniører. Marianne understreger, hvor vigtig involveringen og samspillet mellem de forskellige discipliner og erfaringer har været for at komme frem til en sammenhængende løsning. Halsnæs kommune får således en løsning med 50 års levetid.

Hvorfor en pumpestation?
I slusen er der opført en simpel pumpestation med 2 pumper, der pumper vand fra Arresø kanal til fjordsiden af slusen. Det forhindrer, Læs resten


Skriv en kommentar

SMART CITY – fra teknik-fascination til værdiskabelse

SMART City_blog

Mange byudviklingsprojekter har smart city-elementer, der bygger på
enkeltstående tekniske løsninger uden større perspektiv. Så hvordan
kan vi gå fra teknik-fascination til værdiskabelse for byerne i praksis?

Der er behov for smart city-elementer i byudviklingen. Alene
kombinationen af befolkningstilvækst og stigningen af antallet
af megabyer giver udfordringer med de livsnødvendige
forsyninger. Fx ventes der i 2050 at være en underforsyning
på 40 % af rent vand til byerne.

Læs hele artiklen i ByplanNyt.

Læs resten


Skriv en kommentar

PLH og COWI vinder konkurrence om kæmpe banegårdsprojekt

riga_visuPLH/COWI har vundet en international arkitektkonkurrence om at udvikle hovedbanegården og de omkringliggende byrum i den lettiske hovedstad, Riga.

Den internationale designkonkurrence om Riga Hovedbanegård er en del af ’Rail Baltica’– projektet, som omfatter en jernbaneforbindelse gennem de baltiske lande – fra grænsen mellem Polen og Litauen i Syd til Tallinn i nord. Arkitektkonkurrencen er udskrevet af The European Railroad Lines – som er den lettiske partner i det samlede Rail Baltica projekt. Formålet med konkurrencen er at udvikle Hovedbanen og det omkringliggende område og samtidigt designe den nye Rail Baltica-jernbanebro over Daugava floden.

Projektet vil forbinde byen og styrke Rigas identitet. Det sker ved at vægte den offentlige transport, fodgængere og cyklister for at skabe en mere bæredygtig by. Et centralt element i projektet er fjernelsen af dæmningen fra floden til banegården. Dermed genskabes forbindelsen mellem byens centrale markedsplads og byrum og den historiske UNESCO-beskyttede bykerne.

Konkurrenceprojektet er udført i et samarbejde mellem den danske tegnestue PLH Arkitekter og rådgiverfirmaet COWI, der begge har stor erfaring med infrastruktur, trafik- og byudviklingsprojekter. I et nært samarbejde har PLH haft det primære ansvar for det arkitektoniske greb på omdannelsen af banegården og COWI har haft det primære ansvar for en lang række discipliner i forbindelse med brodesign, byplan, landskab, trafikplanlægning, byggeprincipper, baneteknik, anlægsøkonomi og etapeopdeling.

Arkitektur inspireret af bregneblade 

Selve stationsbygningen er inspireret af bregneblade og Art Nouveau, hvilket skaber… Læs resten


Skriv en kommentar

Byfortætning er det vigtigste greb i fremtidsvision for Kristiansand

gravane-start-up-village

kristiansand2041.no præsenterer COWI det fremtidsbillede for Kristiansand i 2041 som svarer på byens udfordringer.

Oliekrise, ældrebølge, spredt by og en bilglad befolkning var stikord som COWI og tre andre teams blev præsenteret for i november ved opstart på opgaven at tegne et fremtidsbillede af Kristiansand i 2041.

Fortætning blev et af de vigtigste svar på opgaven. Det er med til at skabe en vækst for erhvervsliv, det skaber en mere levende by og behovet for mobilitet kan ske meget mere bæredygtigt.

En ny start up village i det sydvestlige hjørne af Kristiansand med et mix af universitet, nye virksomheder og boliger skal spille sammen med det kulturliv der allerede er i dag, men som ikke hænger sammen med byens centrum. Der skal skabes formelle og uformelle mødepladser gennem hybride rum, fælles madhal og kontorfællesskaber.

Transport i Kristiansand vil centralt i byen hovedbyen Kristiansand men også i de mindre bydelscentre ske som aktiv transport – til fods og på cykel. Det er vigtigt i den fremtid vi forventer med selvkørende biler. De selvkørende biler løser mange af problemstillingerne med den spredte by. Af hensyn til både sundhed og byliv er det imidlertid vigtigt at byen ikke bliver en død by hvor ingen bevæger sig ved egen kraft.

Selvkørende biler er på alles læber. COWI har et særligt fokus på dette både i Norge og i Danmark både i forhold til byplanlægning, mobilitet og transport. Kristiansand vil således danne rammen om et inspirationsmøde 16. marts arrangeret af Kristiansand Kommune, COWI og Acondo. Her vil det blandt andet bliver muligt at få en prøvetur i en selvkørende bus.

Fremtidsbilledet af Kristiansand er udviklet som en del af et parallelopdrag som blev præsenteret for bystyre og offentligheden onsdag eftermiddag. COWIs svar på opgaven ses på www.kristiansand2041.no.

Læs resten


Skriv en kommentar

COWIs nytårskur om byudvikling: Er du klar til den nye planlov?

nyatrskur5

“Er du klar til den nye planlov” var overskriften for COWIs Byudviklings-nytårskur 2017.

Sara Paarup, Kontorchef i Erhvervsstyrelsen, foldede den nye planlovs spændende perspektiver ud for de ca. 90 fremmødte. Og hovedbudskabet var ikke til at tage fejl af: Vi skal nu lære at agere i en ny rollefordeling på planområdet, hvor kommunerne får en række nye muligheder, men også et større ansvar.

I dialogen med de fremmødte planchefer, rådgivere mv. tilkendegav flere, at de så den kommende planlov være mest interessant for de områder i Danmark, som ikke er forundt den vækst, som vi fx. ser i Aarhus, Aalborg og store dele af Hovedstadsområdet.

Giulia Maci, Director for Urbego Copenhagen, slog i sit oplæg på, at der skal mere end en lovændring til for at frembringe den nødvendige redefinition af den moderne planlægning: Her var nøglebegrebet involverende planlægning: Da ny teknologi allerede disrupter vores etablerede bymæssige systemer, må alle aktører i spil for at skabe innovationen. Hun brugte Dick Fosburys revolutionerende brug af flop-springet ved OL-højdespringskonkurrencen i 1960, som et eksempel på, at vi skal turde tænke helt ud af boksen for at effektivt at imødekomme byernes kommende udfordringer.

Nytårskuren blev holdt den 26. januar 2017 i BLOXHUB i København, og derfor gav – formand for BLOXHUB og CEO for COWI – Lars-Peter Søbye en levende indføring i BLOXHUB, der skal være samlingssted for bæredygtig byudvikling gennem innovation til glæde for mennesker, miljøet, jobs og eksport. Læs resten


Skriv en kommentar

COWI som case-virksomhed i Aalborgs første Case Competition

casecompetition2016_44deltagere_r

4 studerende fra AAU’s forskellige faglige grene indenfor nanoteknologi løb med sejren for deres ekstraordinære nytænkning med bl.a. ideer om et nyt hydroponisk dyrkningscenter, grønne anlæg og et forskningscenter om alger. Tiltag baseret på at skulle brande Aalborg endnu mere som en uddannelses- og forskningsby, og derved forstærke Aalborgs turismeerhverv.

I efteråret 2016 blev COWI udvalgt som ‘case-virksomhed’, der skulle stå for at udarbejde konkurrence-casen ved AAU Case Competition 2016 – den første af sin slags i Aalborg. Casen, som var baseret på temaet ‘City of Tomorrow’, omhandlede fremtidens byudvikling af Sygehus Nord grunden i centrum af Aalborg. En højaktuel case, hvor de studerende fik mulighed for at prøve kræfter med virkelighedens udfordringer, når det gælder byudvikling- og omdannelse af eksisterende byområder. Læs resten


Skriv en kommentar

Fra alle os på City Creators til alle jer: Tak for i år!

2017_blog

journalismfund.eu

Det har været fornøjeligt at bringe mange spændende nyheder om byudviklingen videre til alle jer. Vi kan med stolthed berette om, at flere milepæle er blevet nået i 2016. Traditionen tro gøres der årligt status her på redaktionen i City Creators.

I 2016 blev der publiceret ca. 1 indlæg om ugen, og bloggen havde knap 7.500 besøgende, der hver klikkede et par gange på siderne. Det svarer til, at der hver eneste dag blev foretaget ca. 40 klik på City Creators. Det skal ses i sammenhæng med den betydelige effekt, City Creators har haft  på de sociale medier, særligt LinkedIn. Knap 3.000 gange er indlæg blevet delt direkte fra bloggen og via LinkedIn – det svarer til, at hvert indlæg bliver delt af ca. 65 forskellige personer via LinkedIn.  City Creators er tilsyneladende så interessant at følge, at ca. 230 personer nu gerne vil modtage en email, når der sker nyt på bloggen.

Det er således med stolthed, at vi kan præsentere City Creators som et betydningsfuldt medie om byudvikling, der bliver set af rigtig mange personer. Vi vil naturligvis meget gerne høre jeres meninger, forslag til forbedringer mv. Skriv endelig til os! Læs resten