City Creators

A COWI blog about Urban Development

Tilgængelighed både inde og ude

Skriv en kommentar

v04_Accessibility-in-trafficDen overordnede ramme for tilgængelighed i og omkring bygninger er Bygningsreglementets (BR18) krav samt vejreglerne. BR18’s krav gælder for alt byggeri på nær fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse.

Tilgængelighed skal derfor indtænkes allerede i de tidlige faser, hvor projektet programmeres. Dette er ikke kun tilgængelighed i selve bygningen, men i lige så høj grad på de omgivende arealer.

Hos COWI har vi skabt et tæt netværk mellem vores eksperter inden for tilgængelighed og universelt design i bygninger samt på udearealer. Eksperter der arbejder med både bygningsreglementet og vejreglerne.

Dette netværk har bl.a. været bragt i spil, da vi som bygherrerådgivere har udarbejdet udbudsmaterialer for totalentreprisekonkurrencer for tre nye skoler i Københavns Kommune. Her har Marianne Fox, bygherrerådgiver, og Bibi Koldtoft, trafikplanlægger, sammen varetaget beskrivelsen af krav til tilgængelighed i byggeriet og på udearealerne med det mål, at der designes skoler, der er tilgængelige for alle. Hvor alle, uanset handicaps, kan deltage i både undervisning, fritidstilbud og udendørs leg og aktiviteter.

Marianne og Bibi har ligeledes deltaget i evalueringen af de indkomne tilbud, og medvirker løbende til granskning af totalentreprenørernes faseafleveringer fra dispositionsfase til hovedprojekt.

Som bygherrerådgivere, skal vi rådgive bygherren og være med til at stille krav til tilgængeligheden, men det er ikke os, der skal løse de konkrete problemstillinger. Til gengæld bringer vi værdi til projekterne ved – sammen med bygherre – at følge op på de stillede krav i projektering og udførelse. Og her er det vigtigt at få tilgængelighedsvinklen bragt i spil samtidig med at vi gransker de traditionelle fag i byggeriet. Det gælder i øvrigt uanset hvilken udbudsform, projekterne udføres i, fortæller Marianne.

I løbet af Marianne og Bibis samarbejde har de bl.a. haft konkrete drøftelser om en trampe til en cykelkælder, designet af totalrådgiveren. Hverken bygningsreglementet eller vejreglerne behandler de såkaldte tramper, der er en kombination af en flad trappe og en rampe. Uden konkrete retningslinjer, har Marianne og Bibi skulle benytte deres egne erfaringer samt best practices på området.

Ligeledes har de haft drøftelser om placering af handicapparkering. Både de konkrete pladsforhold ift. udstigning, men også lokalisering ift. skolens indgang samt øvrig parkering placeret i p-hus. Det har givet anledning til nogle gode drøftelser, hvor vi har lært meget af hinanden, beretter de samstemmende.

Gennem hele processen føler Marianne og Bibi, at de i fællesskab har været med til at give bygherren en rigtig god rådgivning om tilgængelighed. Deres forskellige indgange til tilgængelighedsfaget har skabt en stor bredde i deres viden og tilgang til at stille krav til løsningerne. Vi bliver klogere og hjælper hinanden til at give det rigtige input til entreprenøren og bygherren, slutter Bibi af.

Skal vi også hjælpe dig med at sikre tilgængeligheden i dit projekt? Så tøv ikke med at kontakte os. Hos COWI er vi p.t. 14 certificerede tilgængelighedsrevisorer inden for trafik samt 3 tilgængelighedsauditører for byggeri. Vi kan både hjælpe med sparring og rådgivning om tilgængelighed på udearealer og i byggeriet samt med tilgængelighedsrevisioner og -granskning af konkrete projekter i forskellige projektfaser.

Vil du vide mere? Kontakt:

Bibi Koldtoft, tilgængelighedsrevisor / COWI

Tlf. 5640 8308 / E-mail: bikt@cowi.com

Marianne Fox, tilgængelighedsauditør / COWI

Tlf. 5640 2611 / E-mail: fox@cowi.com

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s