City Creators

A COWI blog about Urban Development

PLH og COWI vinder konkurrence om kæmpe banegårdsprojekt

Skriv en kommentar

riga_visuPLH/COWI har vundet en international arkitektkonkurrence om at udvikle hovedbanegården og de omkringliggende byrum i den lettiske hovedstad, Riga.

Den internationale designkonkurrence om Riga Hovedbanegård er en del af ’Rail Baltica’– projektet, som omfatter en jernbaneforbindelse gennem de baltiske lande – fra grænsen mellem Polen og Litauen i Syd til Tallinn i nord. Arkitektkonkurrencen er udskrevet af The European Railroad Lines – som er den lettiske partner i det samlede Rail Baltica projekt. Formålet med konkurrencen er at udvikle Hovedbanen og det omkringliggende område og samtidigt designe den nye Rail Baltica-jernbanebro over Daugava floden.

Projektet vil forbinde byen og styrke Rigas identitet. Det sker ved at vægte den offentlige transport, fodgængere og cyklister for at skabe en mere bæredygtig by. Et centralt element i projektet er fjernelsen af dæmningen fra floden til banegården. Dermed genskabes forbindelsen mellem byens centrale markedsplads og byrum og den historiske UNESCO-beskyttede bykerne.

Konkurrenceprojektet er udført i et samarbejde mellem den danske tegnestue PLH Arkitekter og rådgiverfirmaet COWI, der begge har stor erfaring med infrastruktur, trafik- og byudviklingsprojekter. I et nært samarbejde har PLH haft det primære ansvar for det arkitektoniske greb på omdannelsen af banegården og COWI har haft det primære ansvar for en lang række discipliner i forbindelse med brodesign, byplan, landskab, trafikplanlægning, byggeprincipper, baneteknik, anlægsøkonomi og etapeopdeling.

Arkitektur inspireret af bregneblade 

Selve stationsbygningen er inspireret af bregneblade og Art Nouveau, hvilket skaber… en ikonisk stationsbygning og en stærk visuel identitet i byen. Stationsbygningen får ny betydning som vartegn for byen med de iøjnefaldende buer, der minder om hvælvede bregneblade.

Ud over stationsbygningen vil to nye jernbanespor føre over en ny bro, der også indeholder stier til cykler og fodgængere.

Rail Baltica projektet er et spændende og multidisciplinært projekt, hvor arkitektur og ingeniørviden mødes. Projektet har ikke blot potentiale til at blive en ikonisk, smuk og betydningsfuld indgangsport til Riga – projektet har også potentiale til at fungere som motor for den fortsatte udvikling af byen.

Vil du vide mere om projektet?

Jakob Christensen
jach@cowi.com
+45 56402179

Thomas Knudsøø Damm
tkda@cowi.com
+45 61659296

 

 

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s