City Creators

A COWI blog about Urban Development

Borgmester og programdirektør i Kulturhovedstad Aarhus 2017 til vellykket inspirationsseminar i COWI

Skriv en kommentar

Inspiration Seminar Aarhus

“Det bliver meget mere end en festuge x 52, når Aarhus bliver kulturhovedstad i 2017,” lød det bl.a. fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard på inspirationsseminaret i COWI Aarhus.

Som officiel partner på Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 inviterede COWI Aarhus i slutningen af oktober kunder og medarbejdere indenfor til inspirationsseminar. Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, var sammen med programdirektør for Kulturhovedstad Aarhus 2017, Juliana Engberg, sat stævne for at give deres bud på, hvad titlen som kulturhovedstad betyder for byen og hele Region Midt. Det er oplagt, at detailhandlen og turisterhvervene glæder sig, men hvordan påvirker det vores erhvervsliv? Læs mere om de to oplæg herunder.

Nye løsninger i samarbejde med byens erhvervsliv

“Aarhus vokser i disse år – ikke kun i størrelse, men også i betydning. Der er ingen tvivl om, at Aarhus bliver vækstdriveren i Vestdanmark i de kommende år, og det forpligter. Vi påtager os gerne det ansvar, og vi er fast besluttet på at udvikle byen i en ny retning. Vi har en ambition om at gå fra at være en by i Europa til at blive en europæisk by, og her er Kulturby 2017 afgørende. “Rethink” er overskriften, og vi kommer til at gentænke mange af vores løsninger i de kommende år, og det skal ske i samarbejde med byens virksomheder,” fastslog borgmesteren og fortsatte:

“Kulturbysatsningen har også banet vejen for et godt og forpligtende samarbejde med alle de øvrige kommuner i Region Midt. “Business Region Aarhus” er udsprunget heraf, og det er et samarbejde, som vi forventer os meget af. Vi kan se, at det er en tendens, der breder sig, at kommunerne finder sammen i et mere forpligtende samarbejde i de forskellige regioner i Danmark.”

Kreative partnerskaber på kryds og tværs

Efter borgmesterens oplæg var det Juliana Engbergs tur til at løfte sløret for et overflødighedshorn af events, kunst, gastronomi, litteratur, sport og street art – events, som bliver spredt ud over byen og regionen i 2017. Juliana understregede, at det hele kommer til at foregå i partnerskab med ingeniører, designere, arkitekter og andre, som har lyst til at bidrage med kreativitet, kompetencer og relationer. Også hun pointerede vigtigheden af et godt samarbejde med byens erhvervsliv.

Begge var de to talere enige om, at Aarhus ikke bliver den samme by igen efter 2017, og at udviklingen i byen vil blive til gavn ikke bare for kulturorganisationer og turisterhverv, men for hele regionens erhvervsliv.

Vil du vide mere om arrangementet?

Jasper Kyndi, Regionsdirektør, Region Midt
jpk@cowi.dk
+45 5640 6547

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s