City Creators

A COWI blog about Urban Development

Hvordan kan detailhandel, byliv, trafik og klimatilpasning bedst tænkes sammen i en handelsgade?

Skriv en kommentar

Foto: Faxe Kommune

Foto: Faxe Kommune

Det var temaet, da COWI arrangerede workshop for Faxe Kommune 20/10 2015 om udvikling af Jernbanegade – handelsgaden i Haslev. På workshoppen deltog handelsliv, grundejere, det lokale museum samt medarbejdere fra kommunen. Workshoppen blev forberedt i tæt samarbejde med kommunens projektleder for områdefornyelsen i bymidten, Mille Milena Rudez. Hun havde sørget for illustrationer og kort over bymidten mv., hvilket gjorde workshoppen meget konkret og håndgribelig for deltagerne.

Formålet med workshoppen var ikke at nå til én færdig løsning, men at etablere en vis konsensus om retning for det videre arbejde, og få en masse gode ideer på bordet. Det er planen, at ideerne fra workshoppen nu skal udstilles, så borgerne kan følge processen og komme med flere indspil. Derefter laves en samlet indstilling til politikerne om den fremtidige indretning af Jernbanegade.

Mille Milena Rudez, projektleder for Haslev Bymidte, udtaler om samarbejdet: “Jeg kan se nu, at COWI var det rigtige valg til opgaven: I har forskellige fagligheder, og I har brugt fagligheden til at bidrage til drøftelserne, og ikke til at tegne en bestemt vision. Dermed levede workshoppen godt op til formålet.”

Workshoppen varede tre timer. Først holdt kommunen oplæg om de igangværende projekter i bymidten, så belyste COWIs tre specialister mulighederne ift. at styrke byliv og detailhandel, vælge den rigtige trafikløsning – og tænke klimatilpasning med i processen, da kommunens forsyningsselskab alligevel skal gennemgøre ledningsarbejder inden for en overskuelig fremtid.

Derefter var der gruppearbejde, hvor deltagerne drøftede ønsker til handelsgaden – f.eks. at nordenden skal styrkes ift. opholdskvaliteter, og at sydenden fortsat skal have lidt mere fokus på trafik og parkering. Blandt mange ideer var også en vandrende i gaden, styrket brug af belysning til at skabe stemning, fremhævelse af facadernes historiske kvaliteter og flere opholdsøer.

Vil du vide mere om processer for handelslivet?

Anne Sophie Hjermind
ashj@cowi.com
+45 2679 2370

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s